Holmstrups 40 års fødselsdagstale af Edvin Juhl
Holmstrup er nu fyldt 40 år. Nogle har det med at sige ”Fyrre – fed og færdig”. Men det er ikke en fair udlægning efter min mening. Måske er Holmstrup kommet lidt op i reparationsalderen, men jeg vil ikke sige ”færdig”.
Hvis Holmstrup skal repareres lidt, så er det ikke første gang. Allerede som 7 - 8 årig fik Holmstrup den første ansigtsløftning. Godt nok lidt tidligt – selv her i 2015 set i forhold til hvornår realitystjerner får deres første ansigtsløftning.
Holmstrup var utæt lige fra fødslen. Og det har taget mange år, før Holmstrups pottetræning og ombygninger fik nogen mærkbar effekt.
I 1982 og 83 fik Holmstrup en omgang med PIR-skum for at tætne tagene og en gang isolering på gavlene. PIR skummet blev sprøjtet ud af mænd i hvide kitler med masker og iltapparater, som vraltede rundt som månemænd i rumdragter - eller et oprydningshold efter et kemikalieudslip eller det der er værre. Men AK. PIR skummet holdt ikke længe. Ligesom med botox, så faldt skummet sammen - det fik små rynker og sprækker, hvor vandet kunne sive ned.
I starten af byggeriets tid løb regnvand lige ned i lejlighederne. Problemet efter PIR-skums udlægning var lidt anderledes - nu sivede vandet ned et sted - og kom ud et helt andet sted. Og det lang tid efter. Undervejs tærede vandet på betonen. Det gjorde rigtig AVS på Holmstrup, som flere steder måtte have støtteben under carporten.
Til sidste havde carporten det så dårligt, at den måtte rives ned i 1992. Hermed forsvandt gangarealet på 1. salen og de store områder med asfalt mellem A-blokkene, hvor beboerne ellers havde kunnet udfolde sig. 1. salen var friholdt for biler – men desværre ikke for knallerter. Men ellers fungerede 1.salen på mange måder fint. Her kunne man lige mødes og få en snak over rækværket til altanen. Børnene løb på rulleskøjter - og af og til var der grillmiddag ved et af bord-bænke sættene.
1975 - 2015
I 1996 – 1998 fik Holmstrup så den helt store make-over efter stort set 10 års forberedelser. Holmstrup fik nye tage med rejsning, isolering af alle gavle, overdækning af altaner, nye glasoverdækning af opgange og individuel måling af forbrug. Forberedelserne tog 10 år og arkitekten mente, at han nåede at blive 20 år ældre. Vi fik også et helt nyt midterareal, som blev indviet med kunst afsløring og borgmestertale af Flemming Knudsen til 25 års jubilæet i år 2000.
Inden vi nåede så langt måtte PIR-skummet først af. Det blev skåret i flisestørrelse og smidt i en container. Ingeniøren havde regnet ud, at PIR skum fra et 270 m2 tag på 265/267 C husene ville veje 2 tons og lige akkurat kunne være i en 20 fods container. Han fik lidt kløe i hårbunden, da containeren satte sig i græsset. Containeren vejede 20 tons på grund af vandindholdet i PIR-skummet. Og taget på 265/267 løftede sig et par centimeter, da vægten kom af taget. Selv betonen havde været tynget af alle problemerne.
Holmstrup økonomi har i alle årene været et kapitel eller 2 for sig selv. Det har fyldt rigtig meget. Lige fra starten, hvor Holmstrup skulle optage kreditforeningslån i midten af 70erne midt under oliekrisen. Det gav en historisk dårlig låneoptagelse med kursfald på helt op til 52 %, som er Danmarks rekord. En byggesum på 103 millioner blev til en gæld på 196 millioner.
Men hermed var den sidste rekord ikke slået. Holmstrup fik den højeste rentesikring pr. m2, som nogensinde er beregnet i Danmark. I 1983 fik Holmstrup også tildelt driftssikring. Og da Holmstrup i 1996 også fik tildelt huslejesikring, satte vi igen ny rekord som det eneste byggeri i Danmark med alle 3 former for huslejetilskud.
Vejen hertil har været bumpet og med mange stød undervejs. I 1978 blev socialdemokraten Erling Olsen udnævnt som boligminister under Anker Jørgensens SV regering. Erling Olsen kom hurtigt i modvind, idet først kollegiebevægelserne og dernæst almene afdelinger startede huslejeboykot. De første i Århus var Skjoldhøjkollegiet og Århus Vest. Holmstrup fulgte trop i 1978. I forbindelse med at Erling Olsen var i byen til et møde med kollegiebevægelserne i Stakladen, havde Erling Olsen også et møde med socialdemokratisk vælgerforening i Brabrand-Årslev. Da det gik op for boykot-aktivisterne i Gellerup, fik vi ved lidt pres på nogle af foreningsbestyrelsens medlemmer overtalt dem til at lave et møde for boligforeningens beboere i Kultur- og Aktivitetscentret i Gellerup med boligministeren.
Det var ved den lejlighed, at Erling Olsen hørte om kravet om en huslejestigning på 66 kr. pr. m2 i Holmstrup. Og Olsen kom med den chokerende udtalelse: ”Jamen, det kan I jo ikke betale, så den er hermed halveret”. Boligforeningens daværende forretningsfører var et stort spørgsmålstegn – hvor havde han pengene fra. De kom heller ikke næste dag, idet Holmstrup fik lov til at opsamle huslejeunderskud indtil Trojka løsningen i 1986, hvor vi fik driftssikringen bevilget.
Og resten er nærmest historie. I 1996 fik vi bevilget huslejesikring. På trods af de årlige aftrapninger har vi i dag en af de laveste huslejer pr. m2 i Brabrand Boligforening.
Historien om alle Holmstrups ombygninger er som H. C. Andersens eventyr om Den Grimme Ælling, som bliver til en smuk svane. Anerkendelsen kom i 2009, hvor Holmstrup var et af de 17 byggerier som var med i de Århusianske boligforeningers jubilæumsbog ”Udsyn og indblik” om ”Almen arkitektur i Århus gennem 100 år”.
Hvert afsnit starter med et lille vers om det enkelte byggeri. Om Holmstrup hedder det:
Fritidssanger
Som fritidssanger hører jeg alting som musik; Glasaltanerne, blomsterne, plakaterne, støvet.
Hvert menneske jeg passerer er et lille stykke musik, og er det ikke en overflod,
der strømmer imod mig, som nede på strøget, så nynner jeg dem.
Den lille bæk nede i gården, den er også musik, mest når der er vand.
Jeg tror, at vand er mest musikalske, der findes.
Også vandet der sivede ned gennem betonkonstruktionerne: en klemt sang.
Men smukkest er vandets sang, når det langsomt, som om foråret, stiger op i træerne.
Hvordan lyder den sag?
Den er først og fremmest meget dyb, basagtig, langsom, som har den tid nok,
men lytter man efter, så er der andre, højere toner,
der på det nærmeste styrter af sted, som om det var livet at nå frem.
Hvad angår min mand, er han vel nærmest en symfoni.
Tolvtonemusik? Og allermest, men det er en hemmelighed, i sengen.
Det får mig så til at tænke på, om et byggeri er af hankøn eller hunkøn. Da Holmstrup blev født blev det da en dreng eller en pige. De mange ansigtsløftninger og skønhedskonkurrencen i bogen her, kunne tyde på at Holmstrup er en pige. Der har dog været flest afdelingsbestyrelsesmedlemmer i Holmstrup af hankøn. Men nu har mænd det jo med at enten dominere – eller blive underkuet af kvinder. Så jeg hæler mest til at Holmstrup må være en pige.
Da vi i afdelingsbestyrelsen skulle finde en passende dato til at holde 40 års fødselsdag, så var vi noget i tvivl om datoen. Skulle vi vælge den 15. marts, hvor den første flyttede ind. Eller det første spadestik, som vi ikke havde datoen på. Eller rejsegildedatoen, som vi heller ikke lige havde styr på. Vi mente, at det måtte være omkring maj måned, men vi kunne jo ikke så godt holde det 1. maj. Så da vi fandt ud af, at grundlovsdag var på en fredag, så blev det til denne weekend, hvor vejret nok var lidt bedre end i maj og der var en ekstra fridag fredag.
Grundlovsdag fejrer vi indførelsen af Danmarks første grundlov fra 1849. Det er i grundloven, at bestemmelserne om retten forsamling og ytringsfrihed findes. Det er derfor også den dag, hvor vi fejrer demokratiet i Danmark. Holmstrup har i alle årene værnet om vores beboerdemokrati. Derfor er det faktisk meget passende, at vi i dag fejrer Holmstrups 40 års fødselsdag.
Demokratiet og især ytringsfriheden er sat på hård prøve de sidste par år. Vi skal værne om vort ret til at ytre os, selvom vi af og til kan have svært ved at se det hensigtsmæssige heri. Der er stort set ikke en avis i dagens Danmark, hvor læserne kan kommentere på alt. Og de gør det gerne – oftest under et synonym med et hadebillede af en eller anden politiker. Så får den ikke for lidt med alskens tilsvining af omverdenen. Ytringsfrihed er også blevet retten til had kampagner.
Ytringsfriheden er også blevet til retten til at invitere et hvert fjols fra alle egne af verden til næste uges folkemøde på Bornholm, så sikkerhedsopbuddet kommer til at slå alle rekorder.
Det virker på mig besynderligt, at det i dagens Danmark er nødvendigt med svært bevæbnet politifolk for at vi kan snakke demokrati. Udelukkende for at nogle fjolser kan få lov til at sprede deres had.
Heldigvis har vi det lidt mere roligt her i Holmstrup. Det gik vildest til i firserne med beboermøder til langt ud på natten. Selv det at få valgt en dirigent og en referent kunne medføre kampvalg og tage en times tid. Det er blevet andre tider. Nu om stunder er det svært at finde en referent, hvis vi ikke lige havde vores afdelingssekretær.
Begrænsninger af retten til at tale har sjældent været på programmet. Men det er da sket. Da jeg som nytilflyttet i 1983 stillede op til afdelingsbestyrelsen blev jeg mødt med et råb fra salen om, at jeg først skulle bo 10 år i Holmstrup før jeg var valgbar. Det var jo unægtelig lidt svært, når ingen kunne opfylde det kriterie. Byggeriet var jo kun 8 år gammelt.
Så her til sidst vil jeg faktisk konkludere, at Grundlovsdagene med 100 året for at ikke bare kvinder – men også psykisk syge, tjenestefolk og fattige fik stemmeret - faktisk er den rette dag til at fejre Holmstrups 40 års fødselsdag. Vi har ligesom noget tilfælles. Og 40 år er jo ingen alder. Så vi kan se frem til endnu 40 gode år.
Hermed et stort tillykke til Holmstrup